Hvidbjerg Strand
Don't be a Tourist.
Be a Traveler.
Beskrivelse
Stemningen fra Hvidbjerg Strand ved Vejle Fjord kan beskrives med en sætning:
Vestkystens natur og badehotelsæstetik uden bunkerne.
Et sandt paradis beliggende ved Børkop på Østkysten af Danmark. Denne fantastiske strand er et undervurderet rejsemål, der er gået lidt under radaren. For både lokale og turister er det en oplevelse værd at nyde den storslåede uspolerede natur.
Stranden er opkaldt efter den fredede Hvidbjerg Klit, som er meget unik for østjysk kystnatur.
Naturbeskrivelse
Hvidbjerg Strand er kendt for sin naturskønne og fredelige atmosfære.
Strandens lange strækning af hvidt sand er omgivet af en imponerende klitformation, der skaber en naturlig afskærmning fra omverdenen.
Den store hvide sandklit er 34 meter høj og skabt for 22 mio. år siden, hvilket gør den meget ældre end klitterne ved vestkysten.
De rolige bølgeskvulp og den friske havluft vil straks berolige dine sanser og give dig mulighed for at komme væk fra hverdagens stress og jag.
Klitterne giver mange muligheder for læ og privatliv, som kan danne en intens ramme for dine oplevelser.
Fra toppen af Hvidbjerg Klit er der en
fantastisk udsigt over det skovdækkede Trelde Næs og det yderste af Vejle Fjord. Ved bunden af klitterne er der sten på bredden, men du skal
ikke ret langt ud før stenene ophører, og der kun er sandbund.
Stranden er børnevenlig og med en god vandkvalitet.
Faciliteter
Stranden har desværre ikke nogen badebro længere, men du kan sagtens finde vej udenom tang og sten til det dybe vand.
Du kan med fordel tage badesko på. Stranden er også idel for Stand Up Paddle, da klitten skaber læ for vinden over havet.
Der er dog ikke mulighed for at leje boards og udstyr.
Hvis du, eventuelt sammen med familie og venner, stadig gerne vil være aktiv, aftager klitten længere mod højre,
og her er ideelle forhold til boldspil, kongespil og diverse sandaktiviteter.
Stranden ligger desuden tæt på en stor bøgeskov med tilhørende hundeskov.
Da stranden også ligger tæt på et stort sommerhusområde, findes der en lille cafe, et pandekagehus samt en antik butik på Hvidbjergvej.
Toiletmuligheder
Der er et offtentligt toilet nede af skranten længst til højre i en firkantet bygning med gulemursten,
hvilket også er markeret på google maps samt kortet på parkeringspladsen.
Der er også et toilet lige ved parkeringspladsen.
Parkeringsmuligheder
Hvidbjerg Strand tilbyder gode parkeringsmuligheder, så du nemt kan komme til stranden.
Der er en stor parkeringsplads ved vejen, Færdrift, der giver dig mulighed for at parkere din bil sikkert og bekvemt. Herfra er der ikke langt til stranden. Du skal blot gå tilbage over Hvidbjergvej og følge Bjergstien.
Offentlig transport
Hvidbjerg Strand er let tilgængelig med offentlig transport.
Der er en busforbindelse, som stopper lige for foden af Bjergstien, hvilket gør det bekvemt for dig at rejse fra forskellige dele af regionen.
Lokalbus 204 inde fra Vejle og lokalbussen 350 standser ved stoppestedet Hvidbjergvej v. Færdrift. Du kan tjekke aktuelle afgange på rejseplanen.dk
Del din oplevelse
Inspirer andre og del dine dejlige oplevelser på sociale medier
under vores hashtag: